I det svindende lys fra det, der engang var en travl metropol, stod Alex Mercer på toppen af resterne af en knust skyskraber med øjne rettet mod horisonten. Himlen, malet i brændende orange og blodrøde nuancer, bar tavst vidnesbyrd om det vanvid, der havde udspillet sig. Tre adskilte stier, som fingrene på en vred gud, strakte sig opad fra fjerne lande og markerede opstigningen af atomsprænghoveder, der blev affyret af verdens supermagter: Amerika, Rusland og Kina.
Alex, en tidligere byforsker, der blev tilbageholdende overlevende, havde altid haft en fascination af civilisationens skeletter. Nu var verden selv ved at blive én stor, øde ruin. Sprængningerne var fjerne, men budskabet var klart - menneskehedens hybris var endelig kulmineret i dens ultimative dårskab. Da den første chokbølge af opsendelserne gav genlyd gennem de hule kløfter af beton og stål, kunne Alex mærke rystelserne fra en ny æra, der begyndte.
Der var udbrudt panik i gaderne nedenfor. Folk rykkede i en vanvittig dans for at overleve, plyndrede butikker, kaprede biler og trampede over hinanden i et desperat forsøg på at finde ly. Samfundets tynde finer, der så længe blev opretholdt af løftet om orden, var blevet svedet væk på få øjeblikke. I kaosset forblev Alex en ø af uhyggelig ro, ikke af ligegyldighed, men af en dybtliggende resignation over, at den verden, de engang kendte, var uigenkaldeligt tabt.
Da nattehimlen blev sat i brand med følgerne af menneskehedens vrede, steg Alex ned fra deres siddepinde, fast besluttet på at navigere i kaosset. De vidste, at den virkelige kamp lå forude - ikke kun kampen mod det uundgåelige nedfald og miljøets sammenbrud, men kampen om menneskehedens sjæl, da resterne af verden vendte sig mod hinanden for at overleve.
Og så, med et tungt hjerte og en vilje stålsat mod det kommende mørke, begav Alex sig ud i ruinerne. Historien om deres overlevelse var endnu ikke skrevet, men det ville være en fortælling ikke kun om udholdenhed, men om søgen efter håb midt i verdens aske.
Alex: "Hej? Er nogen kommet til skade?"
Overlevende 1: (forsigtigt) "Hvem er du? Du er ikke en af dem, vel?"
